Historien om Green Heart of Copenhagen

Rikke V. Stoltz

Yasmin Kristensen

Rikke V. Stoltz &
Yasmin Kristensen
Nu gør vi det selv
Green Heart of Copenhagen blev etableret i 2019 af Rikke og Yasmin. De har begge arbejdet hos A. P. Møller Mærsk og har lange internationale karrierer bag sig. Ideen til Green Heart of Copenhagen opstod, da deres søgen efter CBD-produkter til eget brug udviklede sig til et mareridt. De indkøbte produkter virkede ikke efter hensigten, der var uklarhed om indholdet, og det var umuligt at se, hvem der i virkeligheden stod bag de besøgte webshops. Kort sagt virkede markedet for CBD både utrygt og uigennemskueligt.
Vores mission
Green Heart of Copenhagens mission er at sikre, at alle trygt kan købe CBD af højeste kvalitet. Vores danske firma ligger på Frederiksberg, og du kan møde os til informationsmøder, som bliver annonceret her på hjemmesiden. Er I en større patientgruppe fra andre steder i landet, kommer vi gerne og holder et informationsmøde for jer.
Hos os får du adgang til alt det, som vi selv ved
Green Heart of Copenhagen arbejder for en åben og gennemsigtig information om CBD og stoffets terapeutiske egenskaber. Her på siden kan du læse vores anbefalinger af kvalitetsbøger om CBD, og vi deler også videnskabeligt underbyggede artikler og rapporter om CBD.
Ekstra tryghed
På trods af ekstra omkostninger til kontrol af produkterne i Danmark er vores priser rimelige. Vi har valgt denne løsning, da det både giver os selv og jer ekstra tryghed. Vores webshop adresse er i Tyskland, da dette er vores største marked, men vi leder vores virksomhed fra Danmark, hvor vi også selv bor.
CopenhagenCBD-produkterne er:
- Af typen bredspektret CBD, hvilket sikrer et produkt, som indeholder 0,0 procent THC. Du er altså garanteret imod at blive påvirket/høj og kan for eksempel trygt køre bil.
- Hvert eneste batch/parti bliver ekstra testet af et velrenommeret, uafhængigt laboratorium i Danmark. Dette sikrer dig et trygt og kraftfuldt produkt, som indeholder præcis det, der fremgår af etiketten.
- 100 procent økologiske.
- Vores CopenhagenCBD stammer fra økologisk certificeret hamp, som er dyrket og forarbejdet på familielandbrug. Vi tror på langsigtede relationer med både vores leverandører og vores kunder.
Gratis fragt og tilfredshedsgaranti
Vi er så sikre på, at du bliver glad for vores produkter, at vi tilbyder en tilfredshedsgaranti. Du skal heller aldrig betale for shipping, da vi har inkluderet gratis fragt ved alle køb.
Varmt velkommen
Lad os arbejde sammen og hjælpe hinanden med at gøre kvalitets-CBD tilgængeligt for alle.
Det er vigtigt!

Vores signatur produktserie er CopenhagenCBD
Vi tilbyder i øjeblikket følgende tre produkter:
- Comfort Drops (CBD olie)
- Comfort Capsules (CBD kapsler)
- Comfort Salve (CBD creme)

Rikke V. Stoltz
Grundlægger og CEO
Rikke V. Stoltz blev involveret i cannabisindustrien som rådgiver for dansk large-scale cannabisproduktion. På samme tidspunkt søgte hun personligt efter lindrende CBD-produkter til et nærtstående familiemedlem, der led af depression og angst. Hun blev i den forbindelse chokeret over de udbudte produkters uigennemskuelighed, mangelfulde certifikater og overdrevne markedsføring.
Hun fandt det derfor nødvendigt at skabe et alternativ og besluttede sammen med Yasmin Kristensen at etablere Green Heart of Copenhagen med det formål at hjælpe flest mulige til at få gavn af hampeplantens mange velgørende effekter.
Rikke stiller ufravigelige krav til alle Green Heart of Copenhagens produkter: “Alle vores produkter skal være af høj kvalitet samt certificeret og testet i Danmark. Vi skal kunne stå inde for produkterne, og vi skal være trygge ved at købe disse produkter til vores egen familie.”
Hendes internationale ledelseskarriere hos A. P Møller Mærsk inkluderer udstationeringer i Schweiz og Brasilien, blandt andet som overordnet ansvarlig for Maersk Line’s operation og terminal-kontrakter i samtlige 13 sydamerikanske lande.
Uddannelsesmæssigt har hun gennemført flere krævende forløb på IMD i Schweiz. Rikke gik i 2009 ind som partner i Swire Blue Ocean, hvor hun var overordnet kommercielt ansvarlig for verdens største vindmølle-installationsskibe.
I både shippingbranchen og vindmølleinstallations-industrien opererer man med nul-tolerance over for stoffer, medicin og alkohol. Disse principper ligger i Rikkes DNA og udgør ligeledes selve grundlaget i Green Heart of Copenhagens mission om at skabe tryghed og gavne flest mulige mennesker.
Et kig ind i Rikkes klædeskab afslører, at hendes ynglingsfarve er rød, og hun forlader sjældent hjemmet uden at bære noget rødt. Om ikke andet så i form af røde handsker eller en rød taske.
Og så er hun hundemor til bomuldshunden Felix, der spiller en vigtig rolle i Green Heart of Copenhagen som kontorets stressmanager.

Yasmin Kristensen
Grundlægger og COO
Yasmin Kristensen har mere end 25 års erfaring inden for shipping i internationale ledelsesstillinger hos A. P. Møller Mærsk og har arbejdet som funktionel og operationel leder hos Maersk Line og APM Terminals i Danmark, Holland, England, USA og Malaysia.
De sidste syv år i udlandet var Yasmin CIO for den største terminal hos APM Terminals. Hun har en lederuddannelse fra ESADE og er certificeret PMP projektleder.
For et par år siden vendte Yasmin tilbage til Danmark for at bo i nærheden af sin aldrende mor, og karrieren fortsatte hos Danske Bank i en lederstilling inden for forebyggelse af hvidvask af penge.
Yasmin blev opmærksom på CBD, da hun så en TV-udsendelse om Claus “Moffe” Nielsen, der ulovligt producerede og solgte CBD for at hjælpe syge mennesker. Hun researchede selv videre og blev harm over, at mange er tvunget til at købe CBD via uigennemsigtige hjemmesider.
Derfor har hun nu investeret sin høje faglighed og stærke drive i at gøre CBD tilgængeligt for danske forbrugere med fokus på sikkerhed og tryghed. Efter mange år hos A. P. Møller Mærsk læner hun sig stærkt op ad den nu afdøde skibsreders leveregel om, at “den der har evnen, har pligten”.
Gennem sine mange år i udlandet har Yasmin altid sat sig for at lære den lokale kultur og historie at kende. Det har ført til mange udflugter og oplevelser, der ikke er omtalt i turisternes guidebøger, og som også kunne overraske selv hendes lokale medarbejdere.
Herhjemme elsker hun at vise Danmark frem for gæster fra udlandet, og også her går hun gerne uden om de mest kendte seværdigheder. Og så er Yasmin en stor musical-fan. Under sin udstationering i London besøgte hun hyppigt de store teatre og har set musicalen “We will Rock You” om rockbandet Queen ikke færre end 11 gange.




Kontakt os gerne! Vi glæder os til at høre fra dig.
Send os en email eller ring på +45 70 60 52 58.